Deltag i cyklistundersøgelse for Risskov


Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, har i denne uge sat gang i en stor cyklistundersøgelse. De undersøger, hvor det er godt og skidt at cykle i kommunen – herunder Risskov.

Risskov Fællesråd har hermed glæden af at videresende denne undersøgelse til Risskovs borgere:

Aarhus Kommune har brug for din hjælp: Hvor er det godt og skidt at cykle?

Det skal være mere attraktivt at hoppe på cyklen, og derfor vil Aarhus Kommune rigtig gerne vide, hvor du synes, der er brug for bedre forhold for cyklister 

Uanset om du har gode eller dårlige ting at sige om livet som cyklist i Aarhus Kommune, håber kommunen at høre fra dig i undersøgelsen: https://app.maptionnaire.com/q/aarhus-cykelforhold

Du deltager i undersøgelsen ved at sætte digitale nåle de steder, du synes, der mangler en cykelsti, der er dårlige oversigtsforhold, der er for lidt cykelparkering mv.

  • Alle aarhusianere over 15 år kan deltage i undersøgelsen.
  • Det tager 5-10 minutter at udfylde undersøgelsen
  • Undersøgelsen løber til og med tirsdag d. 30. september 2025.

Mvh Aarhus Kommune og Risskov Fællesråd

Fotograf: Mikkel Michelsen

Tilmeld dig Risskov Fællesråds nyhedsbrev og få seneste nyt om aktive sager og arbejdet fællesrådet direkte til din e-mail.

Del artiklen med andre på
×