
Bliv frivillig tilforordnet i Risskov
Til kommunal- og regionsrådsvalget 18. november søger vi frivillige tilforordnede. Som tilforordnet er du med til at sikre, at vores demokratiske valg foregår sikkert og ordentligt.
Samtidig er du en del af det lokale fællesskab sammen med andre på valgstedet og de mange vælgere, der kommer forbi i løbet af dagen.
Opgaver på valgdagen
- Tage imod vælgere, skanne valgkort og udlevere stemmesedler
- Tælle stemmer på valgaftenen
Du får 910 kr. i diæt som tilforordnet og 455 kr. som stemmetæller.
Du kan selv vælge, hvor du vil være henne, så længe der er ledige pladser
Du får en kort e-læring inden og en introduktion på selve dagen, så du er godt klædt på.
Find mere information og tilmeld dig på dette link: Valg
Mvh Risskov Fællesråd og Aarhus Kommune

Tilmeld dig Risskov Fællesråds nyhedsbrev og få seneste nyt om aktive sager og arbejdet fællesrådet direkte til din e-mail.



