Ansøgning til blomsterfrøpuljen inden 1. sep 2025

Risskov Fællesråd på vegne af Aarhus Kommune:

Nu er vi klar med endnu en ansøgningsrunde til blomsterfrøpuljen, hvor man lokalt kan søge om frø til at omlægge offentligt tilgængelige arealer. Vi håber, at frøpuljen kan være med til at skubbe i en retning, hvor flere kortklippede græsflader omlægges til mere vilde plæner med blomster og høje græsarter – til glæde for både insekter, dyr og mennesker.

Det behøver ikke være jer som fællesråd, der søger puljen, men vi håber, at I vil formidle muligheden videre i jeres lokalområder, så boligforeninger, grundejerforeninger og andre relevante aktører bliver opmærksomme på muligheden.

Ansøgningsfristen til blomsterfrøpuljen er d. 1. september 2025.

I kan læse mere om puljen og dens retningslinjer på Aarhus Blomstrer Vildt, hvor I også finder et link videre til det online ansøgningsskema, der skal bruges til at søge blomsterfrøpuljen.

Vi har netop i dag offentliggjort nyheden om frøpuljen på vores Facebook-side:

𝐃𝐫ø𝐦𝐦𝐞𝐫 𝐝𝐮 𝐨𝐦 𝐦𝐞𝐫𝐞 𝐯𝐢𝐥𝐝𝐬𝐤𝐚𝐛 𝐢 𝐝𝐢𝐭 𝐧𝐚𝐛𝐨𝐥𝐚𝐠? | 𝐃𝐫ø𝐦𝐦𝐞𝐫 𝐝𝐮 𝐨𝐦 𝐦𝐞𝐫𝐞 𝐯𝐢𝐥𝐝𝐬𝐤𝐚𝐛 𝐢 𝐝𝐢𝐭 𝐧𝐚𝐛𝐨𝐥𝐚𝐠? Vi deler blomsterfrø ud, så I kan forvandle fællesarealer til farverige blomsterenge, der summer af liv og… | By Aarhus – En del af løsningen | Facebook

Vær opmærksom på, at man som ansøger selv har opgaven med at omlægge og drifte arealerne, så der er stadig en del arbejde, der ligger hos ansøgerne.

Via vores indsats Smag på Aarhus har I også mulighed for at få støtte til grønne projekter, hvor mennesker og/eller fugle og insekter kan smage på jeres lokalområde. Det kan være frugttræer, et krat med hyld, hassel og rød kornel, massevis af bærbuske eller et stort fælles rabarberbed. Det kan både være i samspil med etableringen af en blomstereng og som selvstændige projekter. I forhold til Smag på Aarhus er der ingen ansøgningsfrist – vi behandler løbende.

Læs mere her: Støtte til vilde og spiselige projekter – Smag på Aarhus

Har I spørgsmål til frøpuljen, er I velkomne til at skrive til groenneomraader@mtm.aarhus.dk.

Spørgsmål til Smag på Aarhus rettes til smag@aarhus.dk

Risskov Fællesråd på vegne af Aarhus Kommune

Tilmeld dig Risskov Fællesråds nyhedsbrev og få seneste nyt om aktive sager og arbejdet fællesrådet direkte til din e-mail.

Del artiklen med andre på
×